Dyrere lån i banken, nej tak! Danske erhvervsvirksomheder vil ikke acceptere, at deres medlemsvirksomheder skal bøde for den amerikanske subprime-krise ved, at det bliver dyrere at låne penge i banken til opkøb og ekspansion.

Det har bankerne ellers truet med i kølvandet på turbulensen omkring de amerikanske boliglån, der har givet voldsomme dønninger på de internationale finansmarkeder.

Men meldingen fremkalder utilfredshed i landets to største erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Vores medlemsvirksomheder har slet ikke haft noget med det her at gøre. Mange af dem er hjemmemarkedsorienterede virksomheder, så det vil være at rette bager for smed, hvis subprime-krisen rammer dem.

Det er klart uacceptabelt, siger Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv med 20.000 medlemsvirksomheder.

Klemt i konkurrencen
Han peger på, at eksportvirksomhederne i forvejen er klemt i konkurrencen og taber markedsandele på en række vigtige markeder.

Dermed er det klart et problem for virksomhederne, hvis låneomkostningerne stiger. Det er jo ikke omkostninger, virksomhederne selv kan gøre noget ved, tilføjer Jens Brendstrup.

Landets to største pengeinstitutter, Danske Bank og Nordea, har begge bebudet, at det bliver sværere og dyrere for erhvervslivet at lånepenge til især virksomhedsopkøb som en følge subprime-krisen.

Det skyldes blandt andet, at bankernes egen kapitalfremskaffelse på de internationale lånemarkeder – fundingen – stiger i pris i kølvandet på finansuroen.

Det er klart, at hvis vores generelle funding bliver dyrere, så vil der utvivlsomt være en prisafsmitning, der skal løftes af kunden, siger bankdirektør i Nordea, Michael Rasmussen, der har ansvar for bankens erhvervskunder.

Omvendt har vi en meget stærk fundingposition via vores størrelse, der gør, at vi godt kan skaffe pengene. Og vi vil ikke ryste på hånden, når det drejer sig om at hjælpe vores gode kunder igennem det her, tilføjer bankdirektøren.

Hos Dansk Industri (DI) har man forståelse for, at bankerne strammerlånevilkårene i forbindelse med de højrisikable, lånefinansierede opkøb, som kapitalfondene står bag.

Men finansiering af den daglige likviditet i almindelige virksomheder med et pænt egenkapitalgrundlag bør ikke blive ramt af det her, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI, der tegner 7000 medlemsvirksomheder.

Han opfordrer virksomhederne til at se sig om efter en anden bank, hvis de oplever, at der uden anden begrundelse bliver skruet op for priser og vilkår.

Det er meningsløst, hvis forkerte beslutninger i den finansielle sektor skal ramme andre, der ikke har taget den slags risici. Hvis man selv har taget fejl, så må det gå ud over ens overskud. Ellers virker konkurrencen simpelt hen ikke godt nok, siger Klaus Rasmussen.

Vil hæve priser
Danske Bank mener imidlertid, at det i en række tilfælde er nødvendigt at hæve priserne over for erhvervslivet.

Bankerne kan se, at næste gang de skal ud i markedet for at lånepenge, så er det dyrere.

Derfor må de stille sig selv spørgsmålet, om de selv vil tage den smerte, eller om de mener, de skal give det videre til kunderne i form af en mere korrekt prissætning, siger økonomidirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank, og tilføjer: Det er ikke, fordi bankerne er grådige, men hvis man ser på de marginaler, som kunder med middel kreditkvalitet betalte, så var de simpelt hen kommet for langt ned.

Derfor bør situationen nu afstedkomme, at marginalerne på nogle kreditområder bør stige. Og nok også, at nogle af vilkårene i forbindelse med bankernes finansiering af opkøb bliver strammet.

Det synes jeg er sundt for systemet.

Report This Post

Grådighed er en stærk kræft, på godt og ondt. Personer, som vil satse, skal nok finde en måde at gøre det på.

Hvis adgangen til at handle med garanti produkter i deres mange afskygninger forsvinder, finder de risikovillige blot nye veje.

Det helt centrale spørgsmål i den nuværende finanskrise er ordet risiko. Et luftigt ord og et luftigt begreb, men det dækker over den vigtige pointe, at der ved enhver investering er en risiko.

Er risikoen stor, er muligheden for afkast som regel også stor og omvendt. Det vil være forkert, at bankkunder generelt fik det indtryk, at banken kun kan levere produkter med lille risiko og håbet om et lille positivt afkast. Banker lever af at omforme risiko i alle dets afskygninger.

Til enhver investering hører en risiko, og det er derfor, at alle eksperter taler om at sprede investeringerne. Spredning handler om, at investorerne altid har forskellige aktiver med forskellig risici.

Vi ser netop i disse dage, at faldet i aktiekurserne helt eller delvis opvejes af positive afkast på obligationer og dermed mindskes tabene.

For de mere specialiserede kan der også være et ønske om at have en sektorvis tilgang til aktiemarkedet, som betyder, at man i dårlige tider kan placere sine aktier i papirer, som normalt klarer sig godt, når væksten er lav, og så siden skifte dem ud med aktier, som giver gode penge i gode tider.

Allerede nu bliver det kompliceret, og det er det, som den norske regering vil lovgive imod. En aktie er i realiteten en kompliceret størrelse, hvor afkastet er bestemt af en uendelig række af forskellige faktorer.

Det samme gælder garantiobligationerne, som også kan have en berettigelse i en portefølje, når de bruges rigtigt af de rette kunder.

Alligevel maner den norske beslutning til eftertanke, og den kritik bør tages efterretning i sektoren selv.

Det er problematisk, når et helt produktsegment i nu en norsk rapport og tidligere i en artikel i Nationalbankens kvartalsoversigt nærmest modtager dumpekarakterer.

Nationalbankens dom lyder i sin al sin enkelthed, at udstederne har tjent kassen på producere dem uden ekstra afkast til investorerne. Det er det generelle billede.

Der er brug for velfungerende markeder. Det budskab er blevet cementeret af den finansielle krise i de seneste måneder.

Hvis garantiprodukterne skal have en chance må udstederne gå forrest i etablere gode markedspladser, skabe gode og gennemsigtige produkter og skabe et effektivt sekundært marked for alle udstedelser. Og hvad er så et sekundært marked:

Ja, det er et marked, hvor investorerne til enhver tid og til en skarp markedspris kan skille sig af med de investeringer, som de ikke længere ønsker at deltage i. Det skal være muligt at fravælge en risiko.

Her er der stadig noget at lære for den finansielle sektor.

Report This Post

Selv om han i starten var skeptisk over for konceptet med at være forbillede for andre på sundhedsområdet, har hans nye livsstil alligevel givet stof til eftertanke.

Jeg har fået meget mere energi. Og jeg har fået en vejledning, der uden tvivl har smittet af på min motivation for f.eks. at dyrke meremotion.

Spiser rigtigt
Jeg tænker mere over at spise rigtigt. Det er dog klart, at banken jo også har en interesse i det, da jeg får mere energi på jobbet og måske også arbejder mere målrettet, men på den anden side så tjener jeg selv og mit privatliv også på det, siger han.

At de nye sundhedsmål på sin vis forstærker en i forvejen fremherskende konkurrencementalitet ser han ikke som et problem.

Nej, det ser jeg ikke som problematisk, for jeg synes det er motiverende at konkurrere, og jeg synes, det er rart at have sagt mine mål højt, så der også skabes et fællesskab med kollegerne. Men det er faktisk kun mig selv, jeg konkurrerer mod, og det er mig selv, der bestemmer mine mål. Jeg har f.eks. et mål om at kunne løbe DHL-stafetten på 25 minutter, som er to et halvt minut hurtigere end sidst, og Eremitage-løbet på én time og 13 minutter, så det er ikke nogle helt vilde mål jeg sætter, men jeg synes de passer til det liv, jeg lever, og til min alder, siger han.

Report This Post