Bank Erhverv

Landets største erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, vil ikke finde sig i, at deres medlemmer skal betale mere for banklån i kølvandet på den amerikanske subprime-krise

Dyrere lån i banken, nej tak! Danske erhvervsvirksomheder vil ikke acceptere, at deres medlemsvirksomheder skal bøde for den amerikanske subprime-krise ved, at det bliver dyrere at låne penge i banken til opkøb og ekspansion.

Det har bankerne ellers truet med i kølvandet på turbulensen omkring de amerikanske boliglån, der har givet voldsomme dønninger på de internationale finansmarkeder.

Men meldingen fremkalder utilfredshed i landets to største erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Vores medlemsvirksomheder har slet ikke haft noget med det her at gøre. Mange af dem er hjemmemarkedsorienterede virksomheder, så det vil være at rette bager for smed, hvis subprime-krisen rammer dem.

Det er klart uacceptabelt, siger Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv med 20.000 medlemsvirksomheder.

Klemt i konkurrencen
Han peger på, at eksportvirksomhederne i forvejen er klemt i konkurrencen og taber markedsandele på en række vigtige markeder.

Dermed er det klart et problem for virksomhederne, hvis låneomkostningerne stiger. Det er jo ikke omkostninger, virksomhederne selv kan gøre noget ved, tilføjer Jens Brendstrup.

Landets to største pengeinstitutter, Danske Bank og Nordea, har begge bebudet, at det bliver sværere og dyrere for erhvervslivet at lånepenge til især virksomhedsopkøb som en følge subprime-krisen.

Det skyldes blandt andet, at bankernes egen kapitalfremskaffelse på de internationale lånemarkeder – fundingen – stiger i pris i kølvandet på finansuroen.

Det er klart, at hvis vores generelle funding bliver dyrere, så vil der utvivlsomt være en prisafsmitning, der skal løftes af kunden, siger bankdirektør i Nordea, Michael Rasmussen, der har ansvar for bankens erhvervskunder.

Omvendt har vi en meget stærk fundingposition via vores størrelse, der gør, at vi godt kan skaffe pengene. Og vi vil ikke ryste på hånden, når det drejer sig om at hjælpe vores gode kunder igennem det her, tilføjer bankdirektøren.

Hos Dansk Industri (DI) har man forståelse for, at bankerne strammerlånevilkårene i forbindelse med de højrisikable, lånefinansierede opkøb, som kapitalfondene står bag.

Men finansiering af den daglige likviditet i almindelige virksomheder med et pænt egenkapitalgrundlag bør ikke blive ramt af det her, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI, der tegner 7000 medlemsvirksomheder.

Han opfordrer virksomhederne til at se sig om efter en anden bank, hvis de oplever, at der uden anden begrundelse bliver skruet op for priser og vilkår.

Det er meningsløst, hvis forkerte beslutninger i den finansielle sektor skal ramme andre, der ikke har taget den slags risici. Hvis man selv har taget fejl, så må det gå ud over ens overskud. Ellers virker konkurrencen simpelt hen ikke godt nok, siger Klaus Rasmussen.

Vil hæve priser
Danske Bank mener imidlertid, at det i en række tilfælde er nødvendigt at hæve priserne over for erhvervslivet.

Bankerne kan se, at næste gang de skal ud i markedet for at lånepenge, så er det dyrere.

Derfor må de stille sig selv spørgsmålet, om de selv vil tage den smerte, eller om de mener, de skal give det videre til kunderne i form af en mere korrekt prissætning, siger økonomidirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank, og tilføjer: Det er ikke, fordi bankerne er grådige, men hvis man ser på de marginaler, som kunder med middel kreditkvalitet betalte, så var de simpelt hen kommet for langt ned.

Derfor bør situationen nu afstedkomme, at marginalerne på nogle kreditområder bør stige. Og nok også, at nogle af vilkårene i forbindelse med bankernes finansiering af opkøb bliver strammet.

Det synes jeg er sundt for systemet.

Report This Post